I Bohnsen Invest handler ”langsigtet” ikke om at holde fast for enhver pris, men om hele tiden at være klar på at lave om. Om at stå fast på vores værdier og overbevisninger og samtidig være åben og nysgerrig over for banebrydende ideer og modige mennesker; over for de investeringer, der kan skabe de nødvendige forandringer.

Vi vil sikre, at vi kan blive ved med at gøre det, vi gerne vil. Generation efter generation.

_F1A2333_B

”Du kan ikke tænke på de kommende generationer uden at tænke over, hvilken verden, du gerne vil have, at de skal leve i.”

Som virksomhed og familie er vi rundet af et globalt udsyn og af at forbinde havne med havne og mennesker med mennesker. Vi ved, at der er mere, der forbinder os som mennesker, end der skiller os ad – på tværs af generationer og landegrænser.

Det er en integreret del af os i Bohnsen Invest, at vi rækker armene ud og løfter dem, der for eksempel ikke har adgang til uddannelse eller muligheden for at løfte sig selv.

Det er også en integreret del at tænke bæredygtighed og miljøbevidsthed ind i vores handlinger og beslutninger.

En investering i fremtiden

Vi investerer for at kunne give mere videre – til samfundet og de fremtidige generationer.

Derfor investerer vi i både det noterede og det unoterede univers.

Bohnsen_En-positiv-forskel-aspect-ratio-1846-1171

En positiv forskel

Vi tror på, at afkast kan forenes med aktive investeringer i en mere værdiskabende udvikling.

Derfor støtter vi projekter og virksomheder, der bidrager til værdiskabende løsninger og har en målbar positiv effekt på deres omgivelser. Og derfor er det integreret i vores tilgang, at vi løfter dem, der ikke har adgang til uddannelse eller muligheden for at løfte sig selv.

Bohnsen_Langsigtet-stabilitet-aspect-ratio-1846-1171

Langsigtet stabilitet

Stabilitet og holdbarhed er fundamentet for vores investeringer. Vi balancerer værdi og risiko for at skabe et solidt grundlag for vækst og udvikling gennem økonomiske cyklusser.

Vores likvide investeringer forvaltes aktivt af eksterne kapitalforvaltere og er globalt diversificeret.

Bohnsen_Forandrende-fremtid-2-aspect-ratio-1846-1171

Forandrende fremtid

Vi er åbne og nysgerrige over for banebrydende idéer og modige mennesker, samt de investeringer, der kan skabe de nødvendige transformationer i samfundet og økonomien.

Vi investerer i projekter og virksomheder, der skubber grænser og former fremtidens løsninger – hvad enten det er inden for digital infrastruktur, vedvarende energi eller andre relevante områder.

Bohnsen_Partnerskaber-for-vaekst-aspect-ratio-1846-1171

Partnerskaber for vækst

Stærke relationer og strategiske partnerskaber er essentielle for at drive vækst.

Privat ejerskab bidrager til strategisk udvikling, markedsudvidelse og optimering af driften, og vi ønsker at identificere og støtte de rette partnere, som deler vores værdier og er ledende inden for deres felt.

Vi ikke blot investerer, men samarbejder om langsigtet udvikling.

Frederiks-Hus-set-fra-nord-aspect-ratio-1846-1171

Kvalitet frem for alt

Vi investerer i aktiver og projekter, der er skabt til at holde – både fysisk og økonomisk – gennem holdbare løsninger og ansvarlige valg.

Investeringer i ejendomme sker gennem vores datterselskab Bohnsen Ejendomme, og vi tror på, at stabilitet, robusthed og værdiskabelse i ejendomme opnås over tid gennem drift og/eller salg

Lise-Korsager-Ørtoft

”Der er brug for, at vi ikke bare tænker, ”hvad kan vi tjene?”, men også ”hvad er det for et formål, vi tjener?”

Lise Korsager Ørtoft, CIO